At flytte til Danmark

Når du flytter til Danmark, skal du møde personligt hos kommunen og anmelde din indrejse.
Flytter du til Danmark
Flytter du til Danmark fra et land uden for Norden, EU/EØS-land eller Schweiz, skal du møde personligt op på folkeregisteret i den kommune, du flytter til. Dette gælder kun, hvis dit ophold varer mere end tre måneder. Er du ikke-nordisk statsborger, kan du kun registeres i folkeregisteret, hvis du har en opholdstilladelse.
Du skal medbringe din opholdstillladelse, når du møder op personligt på folkeregisteret. Du skal anmelde din flytning senest fem dage efter, du er flyttet.
Flytter du fra et land inden for Norden, EU/EØS-land eller Schweiz, skal du også give besked til folkeregisteret i den kommune, du flytter til, men kun hvis opholdet varer mere end seks måneder.
Fra EU til Danmark
Flytter du til Danmark fra et EU-land eller et EØS-land, skal du anmelde flytningen til tilflytningskommunen, hvis dit ophold varer seks måneder eller mere. Ikke-nordiske EU-borgere skal have opholdsbevis for at blive registreret.
Flytter du fra ét nordisk land til ét andet
Er du nordisk statsborger, og flytter du fra et nordisk land til et andet, skal du melde din flytning til folkeregisteret i enten fra- eller tilflyningslandet. Det er reglerne i det land du flytter til, som bestemmer, hvor du skal være registreret.

Bliver du registreret i det nordiske land, du er tilflyttet, står du som udrejst i CPR-registreret. Bliver du ikke registreret i det nordiske land, du er tilflyttet, vil du fortsat være registreret i CPR-registreret under din tidligere adresse.
Uden for Norden/EU til Danmark
Flytter du til Danmark fra et land, der ligger uden for Norden, EU eller EØS, skal du anmelde det til folkeregistret i tilflytningskommunen, hvis opholdet varer mere end tre måneder. Du kan kun registreres i folkeregistret, hvis du har en opholdstilladelse. Anmeldelsen skal ske senest fem dage efter, at du er flyttet.
Klagemuligheder
Du kan klage over kommunernes folkeregistrering, hvis du mener, du er blevet forkert behandlet. Klagen skal sendes til Indenrigs- og sundhedsministeriet, CPR-kontoret.
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om flytning til Danmark hos kommunens folkeregister eller hos CPR-kontoret under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
| Other articles in this category |
| Selve salgsprosessen ved kjøp av eiendom i Danmark. |
| At flytte til Danmark |
| Eiendomsmeglerens rolle. |
| Boligpriser |











